Lad De Små Børn Komme Til Mig

Nogle titler fanger 

Lad De Små Børn Komme Til Mig Af Henriette Rostrup

København, sommeren 1914. En ung arbejderkvinde findes død i Ladegårdsåen. Politiet er hurtige til at afskrive det som selvmord, men hvem var manden, der ledte efter hende lige inden hendes død.

Journalisten Amalie Bang har via sin indflydelsesrige far fået en stilling på en af landets store aviser. Da hun vil skrive en reportage om kampen for stemmeret til kvinder og tyende, får hun nys om historien, og det viser sig hurtigt, at alt ikke er, som det skal være.

Sporene fører hende til en nonneorden, som driver et mor-barn-hjem for kvinder, der er gravide uden for ægteskabet.

I sin jagt på sandheden kommer hun på sporet af en sammensværgelse, som trækker tråde fra den Københavnske underverden og op i de øverste samfundslag.

Uddrag fra Bagsiden

Da vi møder Amalie, er hun netop hjemvendt til barndomshjemmet efter at have taget en uddannelse i London. London har på nogle punkter været godt for hende, og hun indser hurtigt, at hun ikke kan blive boende hjemme, så hun må hurtigt finde et job.

Selvom det er imod hendes principper, så får hun hjælp af hendes far til at få en samtale på Byens Tidende – hun drømmer om at skrive om store ting, men får i første omgang blot lov til at skrive om selskaber og mode, men hun skal jo starte med noget, og er sikker på, at hun vil kunne bevise hendes værd.

Ved hendes første opgave kan hun da heller ikke lade være med, at tage videre til et møde der stemmer mere med hendes egne visioner, og der får hun kontakt til en ung kvinde der ved mere om kvinden som de fandt i Åen, og hurtigt ved Amalie, at hun bliver nødt til at grave videre i denne sag.

I sin iver efter at undersøge sagen og ikke mindst få politiet til at genoptage sagen, der støder hun på Betjent Hansen fra ordenspolitiet.

Hansen er en ung betjent, og han drømmer om at stige i graderne, så da han hører om Amalies teorier, så er hans nysgerrighed vakt – måske de sammen kan hjælpe hinanden på vej.

I jagten på sandheden om pigen fra åen, der drøfter Amalie sagen med en kær gammel ven, som sætter hende i kontakt med en fra de højere lag, men som Amalie finder flere og flere spor, så er det som om, at der er nogle der modarbejder hende, og ved hvad hun finder frem til – er der nogle som hun ikke kan stole på?

4 ud af 5 hjerter

Godt gennemtænkt plot der byder på overraskelser, og som hele tiden byder på spænding igennem bogen. En levende beskrivelse af København i 1914 og de vilkår, som folk levede under der – ikke mindst hvordan det er klasseopdelt i befolkningen, og hvordan der er forskel på mænd og kvinder.

Slutningen er ladet med spænding og drama, og der er lagt op til en spændende efterfølger.

Rigtig god læselyst
Kærligst
M

Skriv en kommentar

Design a site like this with WordPress.com
Kom igang