Glemt

Nu lidt andet – for jeg læser andet end Gys, Krimi og Fantasy.

Glemt Af Michael Johansen

Nogle gange i dit liv møder man et menneske, som har været igennem så mange ting i livet, at man aldrig nogensinde vil kunne forstå det. Og endnu mindre forståeligt er det, at samme person er kommet igennem alle disse forhindringer og ud på den anden side med overskuddet til at fortælle sin historie fuldstændig uden filter.

Denne historie er netop en af disse fortællinger, som er mere ærlig og direkte, end man kan forestille sig. Man får med bogen i hånden nøglen til  en dagbog skrevet af en psykisk syg borderliner, eksnarkoman og tidligere kriminel, som vil give især pårørende et indblik i en tankegang, som ellers kan være helt umulig at forstå.

Uddrag fra bagsiden

Denne personlige beretning og indblik i Michaels liv er hans debut som forfatter, og jeg må sige, at han gør det godt.

Beretningen er godt opbygget, og man fået et godt indblik i hans liv og kamp fra han var ung og frem til nu – han har bestemt ikke haft det nemt, og har måske lidt under, at han først får sin diagnose meget sent i livet, men Michael er uden tvivl en stærk mand, men en enorm stædighed og vilje, så selvom han ikke har haft det let, så har han kæmpet for det, som han troede på, var bedst for ham og hans kamp for at forblive clean og få et godt liv.

Der er humoristiske beretninger om møder med Psykologer og jobcentre, som mange sikkert kan relatere til, og et indblik i, hvilke metoder som var gode til Michael, når man ikke helt passer ind i en “kasse”.

At han samtidig har lidt indlæg om fx Ole Henriksen, Svend Brinkmann og Isse, det giver kun historien lidt kulør, og man kan godt blive udfordret lidt, hvis man ikke er til Ole Henriksens meget optimistiske og positive tilgang til alt.

3,5 hjerte ud af 5

For det ærlige indblik i livet som tidligere narkoman og psykisk syg, samt et ærligt billede af, hvordan man kan blive kastet rundt af jobcentret og kampen i det psykiske behandlingssystem, hvor der desværre hele tiden mangler ressourcer.

Rigtig god læselyst

Kærligst
M

Skriv en kommentar

Design a site like this with WordPress.com
Kom igang